mandag den 19. juli 2010
onsdag den 14. juli 2010
WAKA WAKA (Alle gode gange 3)
Her følger et meget forsinket referat af den måske bedste Frankrig tur nogensinde.
Torsdag først på aften mødtes 5 pingviner (Lars, Jogge, Aidin, Nichlas og undertegnet) i Kastrup lufthavn, alle var spændte og klar. Især én strålede mere end de øvrige, Aidin var nemlig lige blevet bachelor. Tillykke på vegne af klubben.
Turen skulle endnu engang gå mod Normandiet og Le Havre. Alle var pakket og klar, med undtagelse af selvfølgelig ReTardlas, der havde glemt sovepose og liggeunderlag.
Vi nåede igennem check in og security i tide til at se Italien ryge ud af VM mod Slovakiet. Altid dejligt at man ikke er de eneste der stinker.
Flyveturen med Norwegian var ganske enkel ikke imponerende. Flyet lettede og landede som sådan, som det skulle, men fly personalet satte nye bundrekorder i service og omgangstone. Især Jogge fik en hård medfart og blev kaldt min Lillebror og bassemand af en mande stewardesse. Samme klovn sagde til Jogge og jeg, at de havde sat alle de tungeste bagerst (vi sad på række 24 ud af 27, i FED siden, som de så fint havde skrev).
Da vi endelig landede i Paris, fik vi hurtigt bagage og fandt hurtigt en bil og kørte så mod Le Havre. Desværre har Frankrig et problem med danskere der rejser til Le Havre, så de havde valgt at lukke vejen til Le Havre i et stykke af Paris, hvilket betød en detour igennem Paris centrum, ikke sjovt, især da skiltningen var piv ringe. Heldigvis fandt vi med lidt hjælp fra Nichlas GPS og Lars stedsans en vej på tværs af byen. Da vi først fandt hovedvejen var det super nemt at finde vej, derfra var der ingen svingærinder, ud over et lille stop på en tank. Vi ramte McD i Le Havre 01:30, hvor vores kontakt kom og hentede os. Vi troede vi skulle sove i telt, men vi blev klogere, for vi blev fulgt ind i centrum og ned til Stranden, hvor vi blev indkvarteret på et vandrehjem/hostel. Hvilket betød bade faciliteter, toilet fem meter fra værelserne og vigtigst af alt rigtige senge. Vi fik i alt tre værelser af to personer.
Det hele blev kun bedre næste morgen, da vi fandt ud af det hele var gratis(altså at Salamanders betalte). Morgenmad var naturligvis inkluderet, så næste morgen spiste vi der, inden vi kørte i supermarkedet og købte øl, vand, chips og croissanter. Vejret var epik 27-30 grader hele dagen, så vi tog til turist kontoret, hvor de anbefalede et sted, der hedder Etretat, en lille bugt omgivet af nogle kæmpe klipper. Der kørte vi ud og slog Nichlas fine telt op på toppen af den ene klippe, hvor der var et fint græsareal. Vi var der i mange timer, hvor vi bundede øl, mens vi spillede bold og åd croissanter. Helt unik og fantastisk oplevelse. Vandet lignede noget, der var taget direkte fra de bedre dele af middelhavet, derfor besluttede vi også at vi skulle i, så vi kørte ned i byen til stranden og hoppede i. Desværre var der sten bund, så var kun Lillebror og jeg, der rigtig kunne give den gas, fordi vi havde badetøfler. En fin tur sluttede med lidt Brasilien-Portugal på en sportsbar i byen.
Vi kørte tilbage og købte nogle flere øl, for der havde været sug i de første. Derefter tog vi ned til Le Havre og gik i bad og smuttede ned til Dominos og købte pizza, hvor efter vi satte os på stranden med Pizza og øl og kiggede på solnedgang, nå ja og piger.
Lørdag var der jo intet stævne, så Nichlas’ forslag om en tur til Omaha Beach blev hurtigt vedtaget. Vi valgte the scenic tour, nede langs kysten, en rute som både var lang, men også utrolig smuk. Jogge var startet med øl fra kl 8.30 om morgenen, og drak i et meget støt tempo.
Undervejs kom vi igennem flere smukke byer og var i vandet på en rigtig badestrand med sand, super lækkert vand og vejret var endnu engang awesome.
Da vi endelig kom til Omaha Beach, kunne vi konstatere at der, ikke var så meget at se, men vi fik da set et museum og selve stranden, inden vi kørte hjem af. På tilbage vejen var vi på McD i Honfleur, en lille idyllisk by, på den modsatte side af Seinen i forhold til Le Havre.
Derudover var der også tid til en tur på deres havn, inden vi måtte mod Le Havre igen.
Om aftenen inviterede Franskmændene på grill, og ud over de klassiske pøller i næsten uendelige mængder, var der også grill spyd i år, og så havde franskmændene et køleskab fyldt med Kroneburg. Dette var også gratis. Vi havde en fantastisk aften med Franskmændene, som endte med at Nichlas og Nichlas’ franske sidestykke stod og brækkede sig, efter at have delt en flaske whisky. Alle Penguins spillerne var hårdt ramt, undtagen Lillebror, som virkede upåvirket, selv om han vel nærmede sig de 40 øl for dagen.
4-5 timer senere skulle pingvinerne op og spille, puha, varmen var strid og Pingvinerne var færdige. De franske hold havde afskrevet os fuldstændigt og det havde vi måske egentlig også selv.
Men da der blev fløjtet til kamp, var vi klar, og især Nichlas spillede super, både offensivt og defensivt. Hele holdet løftede i samlet flok og hurtigt var vi 3-1 før frokost pausen, hvor efter puljens 3 dårligste hold ventede.
Dagens højdepunkt var kamp 4, som var mod turneringens eneste pige hold. Fine små canadiske piger fra Quebec, kampen var jo aldrig en kamp om at vinde, men nærmere en kamp om at grabbe mest. Taktisk var de geniale og lurede lyn snapt at dobbelt eller trippel coverage på Lillebror var den eneste løsning.
Heldigvis var pausen relativ lang, og indeholdte bl.a. grillmad og nogle kolde øl. Så det var tre kampklare Pingviner der stillede til kamp efter pausen og så Nichlas, som havde forstuvet anklen og Lars, som desværre var mest påvirket af den foregående dags stradbasser. I hvert fald har jeg ALDRIG set en spiller tage solcreme på 4 gange i løbet af en turnering, og komme forsent til første snap to gange, fordi han havde brug for at stå i skyggen i hver eneste pause.
Folk var ved at være trætte, men vi kæmpede os til tre sejre til og semifinale plads, mod et hold vi slog klart i indledende. I semifinalen var det bestemt ikke lige så klart. Ingen Pingviner havde speed tilbage, og offense sejlede. Defense stod ok i zonerne, men vi kom alligevel bagud 13-7, med ikke så lang tid tilbage, heldigvis reddede Aidin dagen med et pick, der blev taget fra egen halvdel og næsten i huset. Kort efter bragte Jogge os foran 14-13 ved at gribe GW xp. På trods af to chancer, så vandt Penguins og var endnu engang i finalen.
FINALEN, ja 3. gang på 3 år. Trætte færdige og nu helt uden Nichlas var Penguins på kanten KO, men så fandt vi en lille fransk dreng, der kunne hjælpe, desværre var han helt elendig, så en klar fejl. Ved ikke om Nichlas kunne have gjort en forskel, men det kunne os 4 der var spilleklar ikke. Ordet træt vil ikke kunne beskrive vores tilstand på dette tidspunkt, udraderede, er nok stærkere og mere præcist. Kampen blev tabt 27-20, men dog uden at være tæt.
Et træt Penguins hold blev hyldet for deres fantastiske fight, og lad os så roligt konstatere at 5 fightende Pingviner gjorde hele DK ære. Den respekt vi blev mødt af efter turnering var umådelig stor, og roserne blev ved med at vælte ind. Efter turneringen fik vi overrakt et par bolde og diverse beklædningsgenstande til minde om dagene i Frankrig.
Tak for i år til Flag Oceane, og ned til vandrehjemmet og bade og skifte tøj. Hvor efter turen gik mod Honfleur, hvor et stille måltid skulle nydes på havnen, efter Honfleur var det tilbage på vandrehjemmet og drikke ”champagne”.
Mandag morgen skulle vi mod Paris, og da vi ellers havde fået pakket lillebrors ting, var vi rullende igen. Først i supermarkedet og hente vand og lidt sødt til turen og så ellers mod byernes by. Som sidste år var vi skarpe og fandt snildt en station nær lufthavnen hvor vi kunne smide bilen. Bagage m.m. blev efterladt, mens vi kørte mod centrum med toget, først Tour de Eiffel, hvorfra vi valgte at gå til Arc d’Triumph og så ned af Champs Elysee mod Louvre, den klassiske tour etape blev taget til bens, og jeg vil uforbeholdent sige, at centrum af Paris er den smukkeste storby i Europa (måske verdenen). Vi endte turen ved Notre Dame, hvorfra vi tog toget tilbage til bilen.
Bilen blev afleveret og vi trillede igennem check in + ”security”.
Egentlig så det hele fint ud, indtil vi lige pludselig blev kaldt en nye gate, hvor vi fandt os selv med en masse danskere, i noget som jeg vil skyde til at være Frankrig varmeste rum.
Hurtigt gik det op for alle, at vi var forsinkede, endda rigtig meget. 2 timer forsinket blev vi kørt mod vores fly i en bus, og da vi sad i flyet fik vi at vide, at forsinkelserne skyldtes strejkende franskmænd (big surprise). Da vi manglede en busfuld, fik vi at vide at lufthavnen var ved at blive lukket. Folk blev derfor smidt ind da de kom, og flyet kørte direkte ud og startede da vi kom op, fik vi at vide at 15 sekunder senere, så var vi først kommet af sted næste dag. Der var oven i købet to fly efter os der strandede.
Et par timer senere skiltes vore veje efter 5 fantastiske dage på tur med Pingvinerne.
Alle turene har været fantastiske på vær sin måde, men denne var noget specielt, forventningerne var blandede og ikke så høje som de andre år. Men så steppede Franskmændene op med et overflødighedshorn af gavmildhed og fantastisk varm gæstfrihed.
Europas bedste stævne var måske ikke, hvad det var tidligere, men menneskerne bag var intet mindre end fantastiske.
Tak til jer alle for en fantastisk tur, og lad mig slutte med et lille Waka Waka til jer alle.
Torsdag først på aften mødtes 5 pingviner (Lars, Jogge, Aidin, Nichlas og undertegnet) i Kastrup lufthavn, alle var spændte og klar. Især én strålede mere end de øvrige, Aidin var nemlig lige blevet bachelor. Tillykke på vegne af klubben.
Turen skulle endnu engang gå mod Normandiet og Le Havre. Alle var pakket og klar, med undtagelse af selvfølgelig ReTardlas, der havde glemt sovepose og liggeunderlag.
Vi nåede igennem check in og security i tide til at se Italien ryge ud af VM mod Slovakiet. Altid dejligt at man ikke er de eneste der stinker.
Flyveturen med Norwegian var ganske enkel ikke imponerende. Flyet lettede og landede som sådan, som det skulle, men fly personalet satte nye bundrekorder i service og omgangstone. Især Jogge fik en hård medfart og blev kaldt min Lillebror og bassemand af en mande stewardesse. Samme klovn sagde til Jogge og jeg, at de havde sat alle de tungeste bagerst (vi sad på række 24 ud af 27, i FED siden, som de så fint havde skrev).
Da vi endelig landede i Paris, fik vi hurtigt bagage og fandt hurtigt en bil og kørte så mod Le Havre. Desværre har Frankrig et problem med danskere der rejser til Le Havre, så de havde valgt at lukke vejen til Le Havre i et stykke af Paris, hvilket betød en detour igennem Paris centrum, ikke sjovt, især da skiltningen var piv ringe. Heldigvis fandt vi med lidt hjælp fra Nichlas GPS og Lars stedsans en vej på tværs af byen. Da vi først fandt hovedvejen var det super nemt at finde vej, derfra var der ingen svingærinder, ud over et lille stop på en tank. Vi ramte McD i Le Havre 01:30, hvor vores kontakt kom og hentede os. Vi troede vi skulle sove i telt, men vi blev klogere, for vi blev fulgt ind i centrum og ned til Stranden, hvor vi blev indkvarteret på et vandrehjem/hostel. Hvilket betød bade faciliteter, toilet fem meter fra værelserne og vigtigst af alt rigtige senge. Vi fik i alt tre værelser af to personer.
Det hele blev kun bedre næste morgen, da vi fandt ud af det hele var gratis(altså at Salamanders betalte). Morgenmad var naturligvis inkluderet, så næste morgen spiste vi der, inden vi kørte i supermarkedet og købte øl, vand, chips og croissanter. Vejret var epik 27-30 grader hele dagen, så vi tog til turist kontoret, hvor de anbefalede et sted, der hedder Etretat, en lille bugt omgivet af nogle kæmpe klipper. Der kørte vi ud og slog Nichlas fine telt op på toppen af den ene klippe, hvor der var et fint græsareal. Vi var der i mange timer, hvor vi bundede øl, mens vi spillede bold og åd croissanter. Helt unik og fantastisk oplevelse. Vandet lignede noget, der var taget direkte fra de bedre dele af middelhavet, derfor besluttede vi også at vi skulle i, så vi kørte ned i byen til stranden og hoppede i. Desværre var der sten bund, så var kun Lillebror og jeg, der rigtig kunne give den gas, fordi vi havde badetøfler. En fin tur sluttede med lidt Brasilien-Portugal på en sportsbar i byen.
Vi kørte tilbage og købte nogle flere øl, for der havde været sug i de første. Derefter tog vi ned til Le Havre og gik i bad og smuttede ned til Dominos og købte pizza, hvor efter vi satte os på stranden med Pizza og øl og kiggede på solnedgang, nå ja og piger.
Lørdag var der jo intet stævne, så Nichlas’ forslag om en tur til Omaha Beach blev hurtigt vedtaget. Vi valgte the scenic tour, nede langs kysten, en rute som både var lang, men også utrolig smuk. Jogge var startet med øl fra kl 8.30 om morgenen, og drak i et meget støt tempo.
Undervejs kom vi igennem flere smukke byer og var i vandet på en rigtig badestrand med sand, super lækkert vand og vejret var endnu engang awesome.
Da vi endelig kom til Omaha Beach, kunne vi konstatere at der, ikke var så meget at se, men vi fik da set et museum og selve stranden, inden vi kørte hjem af. På tilbage vejen var vi på McD i Honfleur, en lille idyllisk by, på den modsatte side af Seinen i forhold til Le Havre.
Derudover var der også tid til en tur på deres havn, inden vi måtte mod Le Havre igen.
Om aftenen inviterede Franskmændene på grill, og ud over de klassiske pøller i næsten uendelige mængder, var der også grill spyd i år, og så havde franskmændene et køleskab fyldt med Kroneburg. Dette var også gratis. Vi havde en fantastisk aften med Franskmændene, som endte med at Nichlas og Nichlas’ franske sidestykke stod og brækkede sig, efter at have delt en flaske whisky. Alle Penguins spillerne var hårdt ramt, undtagen Lillebror, som virkede upåvirket, selv om han vel nærmede sig de 40 øl for dagen.
4-5 timer senere skulle pingvinerne op og spille, puha, varmen var strid og Pingvinerne var færdige. De franske hold havde afskrevet os fuldstændigt og det havde vi måske egentlig også selv.
Men da der blev fløjtet til kamp, var vi klar, og især Nichlas spillede super, både offensivt og defensivt. Hele holdet løftede i samlet flok og hurtigt var vi 3-1 før frokost pausen, hvor efter puljens 3 dårligste hold ventede.
Dagens højdepunkt var kamp 4, som var mod turneringens eneste pige hold. Fine små canadiske piger fra Quebec, kampen var jo aldrig en kamp om at vinde, men nærmere en kamp om at grabbe mest. Taktisk var de geniale og lurede lyn snapt at dobbelt eller trippel coverage på Lillebror var den eneste løsning.
Heldigvis var pausen relativ lang, og indeholdte bl.a. grillmad og nogle kolde øl. Så det var tre kampklare Pingviner der stillede til kamp efter pausen og så Nichlas, som havde forstuvet anklen og Lars, som desværre var mest påvirket af den foregående dags stradbasser. I hvert fald har jeg ALDRIG set en spiller tage solcreme på 4 gange i løbet af en turnering, og komme forsent til første snap to gange, fordi han havde brug for at stå i skyggen i hver eneste pause.
Folk var ved at være trætte, men vi kæmpede os til tre sejre til og semifinale plads, mod et hold vi slog klart i indledende. I semifinalen var det bestemt ikke lige så klart. Ingen Pingviner havde speed tilbage, og offense sejlede. Defense stod ok i zonerne, men vi kom alligevel bagud 13-7, med ikke så lang tid tilbage, heldigvis reddede Aidin dagen med et pick, der blev taget fra egen halvdel og næsten i huset. Kort efter bragte Jogge os foran 14-13 ved at gribe GW xp. På trods af to chancer, så vandt Penguins og var endnu engang i finalen.
FINALEN, ja 3. gang på 3 år. Trætte færdige og nu helt uden Nichlas var Penguins på kanten KO, men så fandt vi en lille fransk dreng, der kunne hjælpe, desværre var han helt elendig, så en klar fejl. Ved ikke om Nichlas kunne have gjort en forskel, men det kunne os 4 der var spilleklar ikke. Ordet træt vil ikke kunne beskrive vores tilstand på dette tidspunkt, udraderede, er nok stærkere og mere præcist. Kampen blev tabt 27-20, men dog uden at være tæt.
Et træt Penguins hold blev hyldet for deres fantastiske fight, og lad os så roligt konstatere at 5 fightende Pingviner gjorde hele DK ære. Den respekt vi blev mødt af efter turnering var umådelig stor, og roserne blev ved med at vælte ind. Efter turneringen fik vi overrakt et par bolde og diverse beklædningsgenstande til minde om dagene i Frankrig.
Tak for i år til Flag Oceane, og ned til vandrehjemmet og bade og skifte tøj. Hvor efter turen gik mod Honfleur, hvor et stille måltid skulle nydes på havnen, efter Honfleur var det tilbage på vandrehjemmet og drikke ”champagne”.
Mandag morgen skulle vi mod Paris, og da vi ellers havde fået pakket lillebrors ting, var vi rullende igen. Først i supermarkedet og hente vand og lidt sødt til turen og så ellers mod byernes by. Som sidste år var vi skarpe og fandt snildt en station nær lufthavnen hvor vi kunne smide bilen. Bagage m.m. blev efterladt, mens vi kørte mod centrum med toget, først Tour de Eiffel, hvorfra vi valgte at gå til Arc d’Triumph og så ned af Champs Elysee mod Louvre, den klassiske tour etape blev taget til bens, og jeg vil uforbeholdent sige, at centrum af Paris er den smukkeste storby i Europa (måske verdenen). Vi endte turen ved Notre Dame, hvorfra vi tog toget tilbage til bilen.
Bilen blev afleveret og vi trillede igennem check in + ”security”.
Egentlig så det hele fint ud, indtil vi lige pludselig blev kaldt en nye gate, hvor vi fandt os selv med en masse danskere, i noget som jeg vil skyde til at være Frankrig varmeste rum.
Hurtigt gik det op for alle, at vi var forsinkede, endda rigtig meget. 2 timer forsinket blev vi kørt mod vores fly i en bus, og da vi sad i flyet fik vi at vide, at forsinkelserne skyldtes strejkende franskmænd (big surprise). Da vi manglede en busfuld, fik vi at vide at lufthavnen var ved at blive lukket. Folk blev derfor smidt ind da de kom, og flyet kørte direkte ud og startede da vi kom op, fik vi at vide at 15 sekunder senere, så var vi først kommet af sted næste dag. Der var oven i købet to fly efter os der strandede.
Et par timer senere skiltes vore veje efter 5 fantastiske dage på tur med Pingvinerne.
Alle turene har været fantastiske på vær sin måde, men denne var noget specielt, forventningerne var blandede og ikke så høje som de andre år. Men så steppede Franskmændene op med et overflødighedshorn af gavmildhed og fantastisk varm gæstfrihed.
Europas bedste stævne var måske ikke, hvad det var tidligere, men menneskerne bag var intet mindre end fantastiske.
Tak til jer alle for en fantastisk tur, og lad mig slutte med et lille Waka Waka til jer alle.
torsdag den 1. juli 2010
Billeder Frankrig
Hej drenge,
Dem af jer der har taget billeder, vil i ikke loade dem op her, og smide et link på blog, så vi andre kan se dem.
Link:
http://picasaweb.google.com/home
Dem af jer der har taget billeder, vil i ikke loade dem op her, og smide et link på blog, så vi andre kan se dem.
Link:
http://picasaweb.google.com/home
Abonner på:
Opslag (Atom)
