5. sæson har allerede så småt taget sin begyndelse med hårdvintertræning og et par træningskampe ved Snow Bowl i Greve.
Der er sket meget på de siden Penguins for første gang stillede til kamp, under navnet Mighty Midgets, i efteråret 2005, og siden den december nat, hvor Penguins konceptet blev født efter et spil poker.
Der har over de sidste par år været mange ændringer i Penguins, efter 2008 sæsonen og den succes vi havde der, valgte daværende formand Rasmus Simonsen at forlade klubben, for at skifte til arvefjenden Renegades. Udover Rasmus forsvandt Rafael også fra truppen.
Inden 2009 sæsonen satte Martin Roed sig i formandssædet, og der kom en stribe rookies til holdet, så Penguins for første gang kunne stille med 2 hold, eller i hvert fald næsten.
Sæsonen blev en blandet landhandel, med middelplaceringer i ligaerne og tre 2. pladser i pokalen, Frankrig og Struer.
I offseason har Penguins måtte sige farvel til Mark, Neger og Dufle, tre nøglefigurer i Penguins historie. Truppen har derfor besluttet at trække sig fra FNL, for at spille det nye hold sammen, som bliver en god blanding af erfarne spillere og nogle nyere kræfter. Desværre har denne beslutning medført at formand Roed, har besluttet sig for at trække sig, og klubben er derfor pt. uden leder, i hvert fald uden for banen. For inde på banen har holdet valgt Esbo, som hold kaptajn, og Martin er fortsat træner for holdet.
Udfordringen i den nye sæson bliver 2. division øst, med et klart mål om at spille med i toppen. Tidligere tider har vist at Penguins er et offensivt hold, men dette skal vi forsøge at balancere mere i 2010. Der kommer nogle regelændringer, bl.a. mindre bane og ny blitzregel, der betyder at det bliver nemmere at spille defense, og det skal Penguins benytte til at skabe vores første rigtig skræmmende forsvar.
Hvis vi står i september måned og kan sige at vi har et balanceret hold, som har klaret sig godt i toppen af 2. division, så har sæsonen været en succes.
Penguins truppen har fået tilgang af to spændende rookies, som virker klar til at give den max gas med de erfarne Pingviner. Generelt virker truppen klar til de udfordringer, der ligger i at skulle spille en ny trup sammen, og forhåbentlig på sigt skabe sig et hold, der konkurrencedygtigt på de højere niveauer.
Da jeg ikke kender alle hold, vil jeg ikke sige at vi 100 % sikkert skal vinde 2. division, men med min kendskab til en del af holdene, så bør vi kunne spille os i top 3.
Et umiddelbart bud på et program for året:
7. februar: Snow Bowl I (afviklet)
14. marts: Suburban Cup I
20. marts: Dommerkursus
Medio/ultimo april: Sæsonstart
26.-27. juni: Flag Oceane XII
2. weekend i oktober: OSC IV
Personligt glæder jeg mig vildt til sæsonen, og håber i alle vil være med til at støtte op om endnu en succesfuld sæson i Greve Penguins.
Penguins for the WIN:o)
fredag den 12. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar